- 21-10-2009 17:00 | 649 visninger | 0 kommentarer
Alle mennesker er forskellige. Vi har alle forskellige områder, hvor vi føler os stærke - og andre områder hvor vi føler os svage. Hvor vi er sårbare. Disse forskelligheder definerer os som personer.
Jeg selv er mest sårbar, når jeg er nøgen, sammen med en anden person. Når jeg har sex eller lign. For ser jeg godt nok ud? Og er jeg god nok? Og lige meget hvor mange gange jeg får af vide at JA jeg er god nok, og JA hun synes jeg ser godt ud, kan jeg ikke slippe af med tvivlen i mit indre. For det skal hun jo sige? Ik?
Der er mennesker der i den situation kan tage et mentalt panser på, der erstatter den beskyttende hinde af tøj, man normal bærer. Det kan være et panser af selvtillid, fuldskab eller endda ligegyldighed. For hvis man er ligeglad med pigen, ligeglad med om hun nyder det, ligeglad med om man er god nok – hvorfor skulle man så føle sig sårbar? Men dette panser kan jeg ikke kreere. Selv ikke æske-stiv forsvinder mit behov for at være god nok, og dermed er jeg sårbar. Jeg kan dæmpe det, og dette gør at jeg da flere gange har gennemført one-night stands - og selvfølgelig nydt dem. Men som hovedregel udviser jeg en enorm tillid til den jeg er nøgen med, da en eneste ond sætning fra hende om mit ydre, eller min mangel på evne, kan knuse en del af mit indre. Da jeg her er som et blødende sår, og pigen har hænderne fulde af salt.
For er dette ikke hvad tillid er? Selvom forskellige mennesker har forskellige områder, hvor netop de er mest sårbare, bliver historien den samme. Tillid er at blotte sig. Tillid er at give en anden muligheden for at gøre en ondt – at stole på at man til trods for at man har gjort sig selv sårbar, ved man at han/hun ikke vil såre en.
På den måde er tillid både det smukkeste og det ondeste i vores verden. Når den honoreres, når tilliden er gengældt, er der intet smukkere. Når gensidigt venskab eller kærlighed resulterer i fuld åbenhed, uden svig, kan intet siges at overgå dette. Det er som smukt pustet glas i svungne former af glitrende krystal.
Men samtidig, som netop glas, er tillid skrøbelig. Den kan smides mod jorden og smadres i tusind stykker. Netop derfor kan det være det ondeste. Thi intet gør så ondt som når ens tillid svigtes - når man har blottet sig selv for en anden, kan denne såre en aller mest. Og sjældent kan tillidens glas sammenføjes igen efter at være brudt - hvis først en person har svigtet din tillid, så tænk selv over, hvor svært det er for dig at stole helt på vedkommende igen? Tror alle kan nikke genkendende – det kan sjældent gøres.
Der skal så lidt til, før glas brister.
Jeg tror alle har oplevet det? I højere eller lavere grad at give sin tillid til et andet menneske, stole på ham/hende, og så ende med at blive såret. Og man bliver såret mere, end man nogensinde ville være blevet uden at åbne sig. Det er dette der sker når et forhold ender i rasende skænderier og smerte. Når man har lukket en anden ind, kan man såres så meget desto mere – men er følelsen så længe det er godt, ikke samtidig så meget bedre?
Er det ikke sådan vores verden nu engang er skruet sammen? Hvilken kniv har nogensinde været perfekt, der ikke har to ægge? Hvilken oplevelse uden nogen form risiko, har nogensinde givet en følelse, der kan matche den oplevelse der indebærer risiko? Hvilken sejr har nogensinde været noget værd, hvis der ikke var mulighed for at tabe?
Ville tillid være så smuk, så perfekt, hvis den ikke var via sårbarhed og mulig smerte?
- 29-09-2009 21:04 | 646 visninger | 1 kommentar
Akkompagneret af regnens stille melodi mod min rude, finder jeg minder frem.
Fra en alabaster hvid skinnende æske, der er min identitet, kan jeg tage mindets regnbuefarvede drømmetråd i min hånd.
Se på det, føle det.
Græde
Grine
Græmmes
Glædes
Minde efter minde tager jeg op, en syndflod af indtryk og følelser.
Reflekterer og genoplever.
Ligger derefter mindets tråde i en anden æske. Den der nu er min identitet. Som ikke nødvendigvis er ændret, men alligevel anderledes.
Til sidst står den alabaster hvide æske tilbage. Men den skinner ikke mere. Og nu er den grå. Tom.
Thi inden minder, var jeg intet
- 26-09-2009 17:47 | 1.010 visninger | 6 kommentarer
(Obs: Der vil være tusindvis undtagelser i forhold til de ting jeg fremstille som karakteristika for et køn, men prøv at lade være med at hænge jer i dette - det vil ødelægge 99% af "læseoplevelsen". Denne blog er halvt humor, halvt alvor.)
Menneskeaber: De såkaldte menneskeaber opfattes generelt som tænkende, intelligente, emotionelle og sociale væsner. De handler ud fra andet end instinkt, de tænker sig om før de handler. Ydermere har de ofte været kendt for at have monogame (kun en fast partner) seksuelle forhold.
Piratfisk: De fisk der er kendt under fællesbetegnelsen "piratfisk" er kødædende fisk uden tanker, der handler ud fra rent instinkt. Det eneste de søger er altså hvornår de næste gang skal spise. I yngletiden parrer piratfiskene sig med tilfældige partnere, der er ingen form for troskab i forhold til parring. Det er optimalt for en stærk piratfisk-han at parre sig med så mange hunner han overhovedet kan nå.
Tillad mig, mine damer og herrer, at fremstille en hypotese om det menneskelige ophav. Denne hypotese er ikke bygget på nogen form for naturvidenskabelig undersøgelse og viden, og min forudsigelse er at denne i naturvidenskabelige videnskab ikke vil holde et millisekund..
Dog fremstiller jeg den ufortrødent: "Drenge nedstammer fra piratfisk, piger fra menneskeaber"
Når man ser på de karakteristika jeg har nævnt for de to forskellige arter, vil jeg allerede nu mene, at mit argument er åbenlyst.
Som hovedregel søger piger et monogamt seksuelt forhold, det der normalt danske termer blot omtales som "et forhold" - når to personer er hinanden tro, ikke har sex med andre, og i den sammenhæng har stærk romantisk relation til hinanden. Selvfølgelig er det ikke alle piger der mener dette, nogen søger selvfølgelig også casual sex mm., men som den bredt accepterede hovedregel? Der vil jeg klart mene at hvad jeg siger holder stik. Piger tænker sig om før de handler, og har derfor ofte en tendens til at lave færre ugennemtænkte ting med hensyn til det andet køn - fx at gå i seng med den forkerte blot fordi man glemmer at tænke, og lader instinktet råde.
Jeg mener hey, drenge, det er jo denne egenskab ved piger, vi prøver at dæmpe, når vi fylder alkohol på dem, ik?
Hvilken dreng kan ikke nikke genkendende til hvad jeg siger? At piger tænker (for) meget og altid fokuserer (for) meget på forhold?
Vi drenge har en tendens til netop det modsatte. Vi tænker os sjældent om, hvis sex er indblandet. Termen "at tænke med pikken" dækker i denne sammenhæng over at vi drenge følger vores instinkt blindt i stedet for at tænke. På samme måde som piratfisk udelukkende instinktivt søger næste mulighed for at spise, søger vi drenge næste mulighed for at få noget på den dumme. I mange tilfælde tænker vi ikke nær så meget over følelser og komplikationer, forhold og romantik - vi handler udelukkende ud fra dyriske seksuelle behov. Vi vil kneppe til højre og venstre hvis vi får muligheden - uden tanke for hvad dem vi er sammen med i virkeligheden tænker om det - hvad pigen gerne vil. Vi følger blot predatorisk instinkt.
Hvilken pige kan ikke nikke genkendende til hvad jeg siger? Hvilken pige har ikke selv oplevet, eller i det mindste hørt om, en dreng der kun ville sex og dermed udnyttede pigen? At en dreng der ikke tænkte sig om har såret en pige og/eller været utro fordi han "kom til" at have sex med en anden?; Fordi instinktet var for stærkt, fordi det der gik gennem hans hoved ikke var tanker, derimod blot dyriske lyster?
Vi drenge tænker os ikke om, tænker med pikken, og er derfor nogle svin.
Men hey, det ligger i vores gener?.. Alt i vores hverdag mellem kønnene kan forklares ved at: "Drenge nedstammer fra piratfisk, piger fra menneskeaber"
Q.E.D
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Mand
Alder: 18 år
Oprettet: 28. apr. 2008
Login: 17-09-2010 09:48
Uploads: 16
Blog indlæg: 8
|
|
|
We all live on the edge of reality..
|
|
|
|
|