- 26-05-2009 16:41 | 537 visninger | 3 kommentarer

Jeg begravede en død flue i dag, eller faktisk lige for lidt siden.Den lå på gulvet i mit værelse?med benene lagt over kors på brystet, og vingerne pænt på plads på dens ryg.Den lignede én af de store faldne konger man ser på film og billeder, eller malerier.Meget stolt, og videre til den næste verden.Jeg samlede den op i et lommetørklæde, og gik ud med den i haven.Jeg troede det ville tage mig tid, at finde et passende sted at begrave den, men jeg fandt det med det samme!Jeg havde kun taget de første to skridt ud på græsset, da jeg så en lille rød blomst, som jeg aldrig havde set før.Jeg gravede et lille hul ved foden af den, og lagde/trillede fluen ned i det. Så dækkede jeg det til igen, og stod lidt?Jeg sagde nok også noget, men det lyder for dumt til, at jeg gider skrive det ned her.Jeg tror den lille fyr døde i nat -jeg synes nok jeg hørte en flue summe på mit værelse i går!Så det var altså denne her, den er nok død af at flyve for mange gange ind i ruden?Anyway, så er det vigtige?at den lille flue har det godt hvor den nu er nu.

- 18-05-2009 21:07 | 535 visninger | 4 kommentarer

Jeg hader de tidspunkter hvor jeg sidder i bussen på vej hjem fra skole.Det er altid den samme rute, og det er altid de samme omgivelser der flyver forbi vinduet.Det er de samme sure buschauffører, som ikke engang smiler til mig -når jeg ved turens ende, siger tak for turen og stiger ud af bussen.Så er der det stykke jeg må gå hjem, i de stadig samme omgivelser.Det er de tidspunkter hvor det føles som om mit liv ikke går nogen vegne... altså som om at jeg er fordømt til at tage den bus hjem hver dag i resten af mit liv!Det er en af de værste følelser jeg har haft.Og så er det jeg lægger panden mod busruden, og drømmer om et eventyr, som i alle de gamle Disney film. Dem der kommer ud for et stort eventyr, som ingen nogensinde vil glemme!Og så når der rent faktisk kommer lidt spændnig...eller i hvert fald sker der noget som ikke er som det plejer at være -noget som bryder mønstret... Så prøver jeg desperat at gribe om de øjeblikke i bussen, hvor jeg føler at jeg bare kunne svæve ud af min egen krop, uden den store forskel.Men det er umuligt, og jeg må stå ansigt til ansigt med det der er ved at ske.Nogle gange fatter jeg ikke mig selv...