- 13-04-2010 19:16 | 380 visninger | 0 kommentarer
Hun er lukket ude af deres samfund.
Har været det længe. Deres lille onde samfund, hvor det handler om at klare sig bedst. Der er kun få hellige pladser, og når man får muligheden for at sidde deroppe, gælder det om at blive siddende.
Hun er ikke en del af deres samfund - og hvorfor?
Hun løj. Hun kom med irrelevante kommentarer. Hun efterabede. Hun drev til vanvid. Hun var bare innapropiat, for at bruge et fint ord men det passer meget godt ind!
Og nu er hun ikke en af dem mere, hun er som et spøgelse for dem, et spøgelse der lugter af forræderi, hun er deres samfunds spøgelse.
Jeg er bare glad for at det ikke er i 'vores samfund'.
Hos os er hun ikke, og når hun er der, så er hun bare en plage..
Stakkels samfundsspøgelse, jeg ved godt vi var venner, men venner og venner - du snakkede mens jeg lyttede? Du skildte mig fra de andre? Undskyld, men jeg kan ikke lade være med at tænke ondt om dig!
Samfundsspøgelset, der kaster skyggede minder.
- 13-04-2010 18:49 | 502 visninger | 3 kommentarer
Jeg hænger mellem tre... ting, og jeg kan ikke beslutte retning.
Jeg er ikke sikker på jeg vil sige hvad, for selvom jeg holder mig anonym, så synes jeg det er pinligt.
Det ene øjeblik tænker jeg: Nej, ikke mere. Nu er det slut.
Det næste gør jeg noget som siger ovenstående totalt imod.
Og til sidst så tænker jeg, at jeg måske er afhængig.. af forelskelse?
Gah, jeg hader det ord lige nu. En væmmelig lille sag, den der forelskelse. Den hænger her bare? Ligesom at jeg ubeslutsomt hænger mellem tre beslutninger - hvor godt går det lige....
- 13-04-2010 16:24 | 355 visninger | 0 kommentarer
I'm sitting in a chair on the green little lawn
It's not dusk it ain't dawn
Because the sun is shining and I'm wondering
There are people everywhere, there are more and more souls.
More babies being born.
And I think, planet earth, how many can you carrie?
And I think, days of sunshine, how many can you shine on? And I think, so many lives, how can we feed them all with lifelust?
I dunno how this will end up
An overcrowded world..
But from here, in my chair, I can keep everything under control, at least my thoughts.
They don't run away, they keep in the peacefull little garden. A garden that can carrie me and a cherry tree. A garden that gets all the sunshine that it longs for.
And a garden sparkling with life and this is were I like to be,
in my chair on the green little lawn, in the sunshine between dusk and dawn.
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 15 år
Oprettet: 8. mar. 2010
Login: 02-05-2010 13:07
Uploads: 10
Blog indlæg: 24
|
|
|
|
|
|
|
|