- 20-01-2009 15:18 | 484 visninger | 0 kommentarer
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor kvinder tænker som de gør? Eller bare hvad de egentlig tænker på? Hvorfor de gør som de gør og hvad du absolut ikke selv må gøre, før at krydderen koger over? Jeg vil vædde med, at du nikker genkendende til overstående. Så her er lidt jordisk hjælp fra en kvinde, der er træt af at mænd ikke forstår. Så nu skal vi have det ud, ud i det blå. Ud så det bliver fattet! Jeg fremstiller i denne artikel nogle forskellige myter, som folk har spredt i tidens løb. Myter, MYTER! - Til dem der ikke har gået i 8 klasse, myter = ting der er blevet sagt, men som ikke er blevet bevidst falsk eller sandt. Og her vil jeg så bevise dem alle falske. Myte 1: "I lige måde" er den rigtige reaktion. - IKKE SANDT! Lad dog for Guds skyld være med at sige "I lige måde" når vi endelig nosser os sammen til at sige noget sødt til jer. Vi vil ikke have smidt så ligegyldige ord tilbage i hovedet. Vi har altså også vores stolthed! Hvad er så den rigtige løsning? - Tak? Nej, dur heller ikke. Det hentyder bare til at i er fuldstændig ligeglade og at i allerede godt ved, at i er ih-så-skønne. Så det eneste der virker er: Det er du også. Men husk lige på, at det altså også skal være oprigtigt! Hvis man ikke synes det samme, jamen så hold dog karry i stedet. Vi vil heller ikke have smidt en løgn lige i krydderen. Ergo kommer vi hen til den ultimative løsning: Brug aldrig "I lige måde", medmindre du gerne vil korsfæstes. - Hvis du mener det samme, bruger du: "Det er du også". Hvis du tilgengæld ikke bryder dig om hende, så siger du bare tak, smiler pænt, og længere er den ikke. Ellers må du jo afvise hende. Og hvordan du gør det, det er du vel stor nok til selv at finde ud af.  Myte 2: Sms?er er "bare" tekst. - Hvem har givet jer den forskruet ide? Sms?er betyder alverden! Kvinder analysere og tolker beskeder. Så at sige, vi tolker alt hvad vi kommer i nærheden af, som bare har et eller andet der kan bevæge sig. Hvad tror i, at vi ellers får tiden til at gå med? Nå, men altså er det en meget dum ide ikke at tænke over hvad du skriver, især hvis det er til en pige du kan lide. Hvis du normalt skriver mange hjerter, og du så lige pludselig bare lader være, så begynder vi at tænke. Der er ikke nødvendigvis noget galt, men det kan der være, og det er nok til at få os i det røde felt og blive usikre. og så bliver vi altså ikke ligefrem lettere at omgås. Vi vil ikke have ejerskab, vi tænker bare for meget, og der skal ikke særlig meget til. Hvis du plejer at skrive godmorgen, og du lige pludselig holder op, så mangler vi noget og tænker: Åh nej! Han tænker ikke på mig. :/ Hold dine vaner!! I værste tilfælde siger vores hjerne; Jamen, jeg vil ikke såres, så jeg dropper ham først, og så! BANG! Han er droppet, selvom han måske bare lige var træt den dag. Det var et lidt sort/hvidt-teenage-naivt-eksempel, men det er i bund og grund sådan det fungerer. Konklusion: Husk lige at informere os om, hvilket humør du er i. Lige så meget for din egen skyld, så undgår du en hystade i røret. Tak ! ;D Myte 3: Vi vil gerne druknes i kærlighed. - Nej tak champ, så stopper vi lige en halv kommode! Jo, vi vil gerne have søde beskeder, jo vi vil gerne kysses og krammes. Men vi vil ikke kvæles! Så hvis du en aften tænker: AHA! Hun sidder og ser x-factor, så vil jeg også se det, fordi så er vi sammen på et eller andet sygt kosmisk plan, så bare lad være. Du bliver dumpet med det samme, for det er bare for klamt! En kæreste vil vi gerne have, en stalker der står de fleste af os altså af! Jo mere du siger: Du er dejlig, jo mere tror vi ikke på det, og til sidst kvæles vi så meget, at det siger stop, og så står du altså ude i kulden. og det er koldt, for vi ved altid hvor døren er, og der er aldrig særlig langt hen til den. og oftest er det altså mørkt og regner.. øv! Sur sut! Myte 4: jeg elsker dig, er løsningen på alt. Okay? Hvor naive tror i lige, at vi er? At vi hopper på alt, der siger: Jeg elsker dig? Vi skal kunne mærke det, og lad være at sige det bare for at sige det. Det kan vi ikke bruge til noget. Personligt slog jeg op med min eks kæreste, fordi han sagde han elskede mig, og det kunne jeg mærke på ham, at det gjorde han ikke. Det skal ikke bare siges, det skal menes og det skal kunne mærkes, ellers er det flere ord i den danske ordbog, der bliver misbrugt på det groveste, og det er en skam, når i allesammen alligevel vil være så pisse nationale. Der er håndmadder og Ølle-bank hvis det bliver sagt første gang efter et undskyld. Vær lidt reelle, så bliver det også nemmere for jer selv. Fortsat god aften.
- 11-10-2008 19:33 | 608 visninger | 1 kommentar
Man skriger, har bare lyst til at sparke i døren, slå dem, banke dem, bide i dem, indtil de beder og tigger om at man holder op. Forkert tøj? Forkerte sko? Hvad rager det også dem? Har de overhovedet tænkt over grunden? Man skriger endnu engang, men man prøver at holde sig tilbage. Engang imellem bliver man bare så såret og bange for sig selv, at det eneste man kan og vil tænke på, er bare at komme langt væk. Et sted hvor man er alene, og hvor man kan høre en panfløjte spille lystigt og fredfyldt i det fjerne. Man ønsker sig ind i en skov, hvor solstrålerne kæmper mod hinanden, om at komme igennem træernes tætte grønne blade. Et sted hvor man ser blomsterne springe ud, og kan høre en bæk risle sine toner i det fjerne. Man ønsker sig så langt væk, at man ikke føler vrede, sorg eller afmagt. Den eneste grund til man græder, er fordi man er fyldt med lykke og fred. Man er fyldt med en indre glæde, som stråler ud af en, fordi man er accepteret af naturens rigdom. Der er ingen eller intet, der kan fylde en med den vrede, som man faktisk følte. Alt er godt, alt er fredeligt. Man kan række ud og røre de himmelske blade på tulipanen. Alt er skabt så smukt af Gud. Man kan blive ved med at løbe uden at blive træt. Lege tagfat med blomsterne og smile. Smide sig i det forårsvåde græs og bare grine, uden der er noget at grine af. Fylde alting med glæde. Se en lille kanin hoppe muntert af sted, fordi den har lyst. Ikke fordi den hopper væk fra noget, for der er intet at hoppe væk fra. Den hopper bare, fordi den har lyst. Ingen grund til at græde flere tårer! Ingen grund til at være trist og såret. Ingen grund til at tænke grimme tanker. Kigge op mod himlen og solen som skinner en i øjnene. Og pludselig ryster verdenen, der høres andre stemmer, ikke fredfyldte stemmer. Kaninerne løber ikke bare for at løbe mere, skyerne dækker solen, og bladene visner. Stemmerne kommer nærmere og nærmere, højere og højere. Man kan mærke noget der spænder rundt om ens arme, noget der holder en fast, og fantasiverdenen stopper brat, man bliver revet væk fra drømmen, og kommer tilbage til virkeligheden, hvor musikken og glæden er væk. Solen skinner slet ikke, men lampen på skolens toilet blinker. Man kan høre piger grine og snakke udenfor toilettet, og man bliver pludselig fyldt med den indre vrede igen, som var væk i en anden verden. Tårerne vælter ned af kinderne, og man er splittet. Man har lyst til, er bare at sætte sig ned, opgive det hele og glemme smerten og afmagten, men samtidig har man lyst til at sparke døren ud, råbe, skrige, slå, sparke, komme ud med alt vreden. Men man bliver holdt fast, og beroliget af en veninde. Den eneste veninde.
- 07-08-2008 18:59 | 721 visninger | 4 kommentarer
”Du hader mig!” ”Nej mor, jeg hader dig overhovedet ikke!” Vi står i vores mellemgang, far står ude i køkkenet og kigger på vores skænderi. Det gør han altid, så bryder han ind, når han synes det bliver for meget. Mor har sagt et eller andet, som har fået mit pis i kog. Jeg elsker hende virkelig højt, men jeg kan bare ikke holde ud at høre på hendes syge ævl, som ikke passer ind nogen steder. ”Far,” siger jeg da mor har vendt ryggen til. ”Den her gang, skal det altså gå hurtigere end sidst, jeg orker det ikke!” Hun mener hele tiden, at vi bare vil af med hende, så vi kan være alene og køre vores eget spil uden hende. At vi bare ønsker at hun skal ud af familien, fordi vi ikke kan lide hende. At vi har rottet os sammen mod hende, fordi vi ikke elsker hende længere. Det må være forfærdeligt at sidde med de tanker og rent faktisk tro på dem. Far siger ikke noget til min kommentar, vender også bare ryggen til og går ind i stuen. Det er aften, jeg beslutter mig for at gå i seng. Det er lang tid siden, at jeg har råbt sådan af min mor. Hun er sgu da også for dum! Hun står bare og siger en masse pis foran mig. Jeg er da for helvede et barn! Men når man bor i Snejbjerg, hvor jeg bor, så kan jeg da godt se, man ikke skal være et barn, helt klart! Nej! Hvornår har jeg nogensinde sagt, at jeg er klar til at blive voksen og tage ansvar? Aldrig! Jeg smækker døren til mit værelse, ligger mig i min seng. Den velkendte følelse af smerte skærer i min mave. Jeg kigger op, lorte møg grimme orange værelse! Møg grimme lorte plakater! Grimme værelse! Jeg skriger indeni, banker min hoved ned i puden. Jeg kan ikke mere, jeg orker det ikke mere, jeg vil ikke mere! Men der er bare ingen, der forstår det. Der er ingen, der kan forstå det, og det er utrolig frustrerende! Jeg vil bare elskes for den jeg er, jeg har bare brug for en mor, der ikke skylder skylden på mig, for bare den mindste ting. Hvornår bliver hun rask? Det er det eneste jeg ønsker, hvornår bliver hun rask igen? Hvornår bliver hun mor igen? Jeg er så træt af at høre på den kendte sætning; Det er fordi hun er syg! Bare fordi hun er syg, skal jeg så finde mig i det? ”Mor, kom tilbage,” hvisker jeg. Efter et stykke tid falder jeg i søvn, da jeg vågner ligger jeg og kigger op i loftet. Tæller knasterne, lytter til husets lyde og stilhed. Pludselig hører jeg en der græder, det er mor. Hun ligger inde i rummet ved siden af og græder. Knuden i maven vokser igen. Jeg har bare lyst til at gå ind og holde om hende, sige jeg elsker hende, at hun er en god mor. Fortælle at det ikke gør noget og det er synd for hende. Men jeg kan ikke, jeg kan ikke klare det. Samtidig er jeg vred på hende, og at fortælle hende, at det er synd for hende, hjælper ikke en skid. Det kan hun jo ikke bruge til noget! I stedet bliver jeg liggende, lytter til hendes gråd, og da hun endelig sover, ligger jeg mig også til at sove.
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 18 år
Oprettet: 22. apr. 2008
Login: 18-03-2010 09:54
Uploads: 10
Blog indlæg: 8
|
|
Jeg hedder Lea, jeg er 16 og kommer fra Herning.
jeg skriver meget i min fritid. Ellers er jeg skuespiller og sanger. 
|
|
|
|
|