I dag har vi været ude og fodre krager i dyrehaven.
Vi har aftalt at tage derud hver onsdag for at gøre dette. Jeg har besluttet mig for at se om jeg ikke kan tæmme minimum én krave. Altså, ikke nødvendigvis have den så tam at den kan sidde på armen (det ville dog være ret cool) men i første omgang tam nok til at jeg kan få dem til at komme når jeg kalder.
Det er heldigvis en af de simpleste ting at lære dyr.
Vi havde taget en pakke rugbrød med, og så snart vi kom ind i haven mødte vi en stor flok krager. De lærte hurtigt at der vankede mad, men var lidt forsigtige.
Lige pt. er det umuligt for mig at udpege en enkelt fugl til at fokusere på (Needles to say, de ligner alle sammen hinanden) for processen ville måske være noget kortere.
Her er den fangruppe jeg hurtigt fik samlet mig:
Imens havde kæresten det sjovt med at skabe røre i andedammen.. Bogstavelig talt. Der var drama grundet måden han fodrede ænderne på, og hun-vildænder er åbenbart nogen hidsige sataner overfor de andre andearter i søen.
Den største udfordring ved at fodre krager er dog at undgå hjortene. Det er normalt dem folk kommer ud for at fodre, så de er bestemt ikke sky!
Selvom kragerne har et meget bedre syn end hjortene, så er hjortene alligevel oftere hurtigere (fordi de står tættere på, og jeg kan åbenbart ikke kaste særlig langt) og fuglene tør ikke komme tæt på dem.
Så det gælder generelt om at undgå hjortene ... Hvilket er svært når de først har fundet ud af man har rugbrød, for det er ren delikatesse i skoven!
Der kom en fyr forbi (faktisk tror jeg det er en dame) som meget gerne ville have et stykke, og endte faktisk også med at hoppe op af mig, indtil Martin skræmte den væk.
Det var nu meget hyggeligt. Det må vi gøre igen næste uge.