- 16-06-2008 00:59 | 1.926 visninger | 11 kommentarer
Dette indlæg er til dig der undre dig over, hvorfor jeg er ovo-lacto-vegetar. Det er egentlig ikke fordi, at det vedkommer dig, men lad os nu lige ta' de mest basale ting for en god ordens skyld. Jeg vil også gerne besvare et par ofte stillede spørgsmål, samt kommentarer med det samme.

Jeg vil starte med at fortælle de 5 grunde til, at jeg blev vegetar.
Prioritetsorden fra nr. 1 til 5, med nr. 1 som det vigtigste for mig.

1. Dyreetik

1. Jeg ser dyr som ligeværdige med mig, uanset om de er store eller små, tykke eller tynde.

2. Dyr er, som jeg, blevet født med en funktion på Jorden og den er ikke at fodre mig.

3. En gris er ligeså klog som et treårigt barn, hvilket gør den til det dyr der er identisk tættest på mennesket. Jeg ville heller ikke spise et menneske.

4. Jeg er imod Holocaust og slaveri. Jeg ser landbruget som moderne udgaver af de koncentrationslejre der blev brugt under 2. Verdenskrig.

5. Hvorfor gøre mig selv til herre over liv og død, bare fordi jeg kan?

2. Sundhed

Som vegetar forebygger min krop en lang række sygdomme, såsom: Kræft, åreforkalkning, blodpropper, spaltet rygrad, diabetes 1 og 2, fedme, Alzheimer, forhøjet blodtryk og impotens.

Desuden lever den gennemsnitlige vegetar 5-10 år længere end kødspisere.

3. Miljø

1. Dyregødning og spildevand fra gårde og andre fodringsanlæg kan forurene drikkevandet.

2. 30 millioner tons metan ? en luftart der bidrager til global opvarmning ? kommer fra dyregødning i gylle- eller gødningsstanke.

3. Næsten 40 procent af verdens kornproduktion går til dyrefoder. For hvert kilo kød vi producerer, mister marker 5 kg. madjord.

4. Der kræves cirka 3250 liter vand for at producere et kilo oksekød.

5. Det kræver næsten ti gange mere energi at opdrætte, slagte og transportere dyr end at producere grøntsager.

4. Religion


Min religion forbyder mig at slå ihjel.

5. Opdragelse

Jeg er opdraget til at have respekt for andres liv, hvilket jeg ikke føler jeg har hvis jeg spiser kød.
_________________________

Ofte stillede spørgsmål:

"Hvorfor skulle jeg blive vegetar? Dyrene er jo døde i forvejen."

En vegetar redder i gennemsnit 94-100 dyr om året ved ikke at spise kød. Det vil altså sige, at de dyr jeg ikke spiser, ikke slagtes. Det siger da sig selv, ikke?

"Skal vi nu ikke lige redde mennesker før dyr?"

Jeg går mere op i dyreret end i menneskeret. Ja, du læste rigtigt. Dyr kan ikke tale deres egen sag, og jeg føler derfor at det er op til mig at være deres talerør. Et spørgsmål jeg i mit stille sind stiller mig selv igen og igen, lyder: "Hvis dyr kunne tale, ville vi så stadig udnytte dem?"

"Spiser du fisk og kylling?"

Er fisk og kylling ikke lavet af kød? D'oh!

"Hvorfor ejer du et produkt med læder når du er vegetar?"

Hvis du ser mig eje et produkt med læder, kan du være sikker på at det er syntetisk. D.v.s. at det ikke er ægte.

Almene kommentarer:

"Jeg ville aldrig kunne leve uden kød!"

Har du prøvet? Du har allerede dømt muligheden til "døden" før du har givet den en chance.

"Jeg ved at det er forkert at spise kød, men jeg kan simpelthen ikke lade vær."

Ja, men du synes åbenbart ikke det er forkert nok til, at du bliver ved. Med lidt vilje kan alt lade sig gøre.

"Jeg spiser kun økologisk."

Virkelig? Bravo! Økologi giver dig jo også mere ret til at slå ihjel. Hvordan mon folk ville reagere hvis jeg slog et "økologisk" menneske ihjel?

"Du stjæler kaninernes mad!"

Og du stjæler 100 liv om året. Hmm, var der mere? Nåh ja: Det korn og vand der bliver brugt til at opfede de dyr du spiser, kunne være have været til gavn for mennesker i den 3. verden. Så hvem stjæler hvis mad?
_________________________

Tak fordi du gjorde dig den ulejlighed at læse om mit valg.

Jeg vil meget gerne høre hvad du har at sige, så smid en kommentar nedenfor!

Philip
- 08-06-2008 13:23 | 3.944 visninger | 19 kommentarer
Tre unge journaliststuderende fra DJH (Danmarks Journalisthøjskole), har fået en landmand til at skyde en vild kat for dem. Derefter har de tilberedt og spist den, for at sætte fokus på dyrevelfærd. Men hvad er der galt i det?

24 millioner grise, 140 millioner kyllinger og et ukendt antal køer aflives årligt i dagens Danmark for, at du kan spise dem. Så når tre journaliststuderende får en vild kat skudt for derefter at spise den, hvorfor råber folk så op om, at det er dyremishandling og uetisk? Ja, de studerende har sågar modtaget utallige trusler på livet for deres gerning.

Grise er identisk tættere på mennesket end hunden er, men alligevel fortsætter slagtning og fortæring af dem. Det er kun af kulturelle og selviske årsager, at det er hunden vi har taget til os som et kæledyr, for den kan jo forsvare os.

Hvorfor er mennesket så dobbeltmoralsk? En kat dræbes og spises, og vi råber op om at det er "dyremishandling." 24 millioner svin dræbes årligt og der råbes ikke op, for er der noget der er uetisk, så er det dét. Det moderne landbrug du støtter  dræber dyr for dig, for det ville du jo aldrig selv kunne gøre, ville du? Så næste gang du kalder andre "dyremishandler", mens du stadig spiser kød, så vend lige blikket indad først.

En dag vil alle være frie.

Philip
Udgiv dine tanker
og billeder
Upload




I-Love-Drew
Profilepicture
Offline
Køn: Mand
Alder: 20 år
Oprettet: 12. maj. 2008
Login: 24-09-2010 17:41
Uploads: 11
Blog indlæg: 2
Ansøg om venskab
Gør til favorit
Send besked
RSS feed for blog indlæg
© 2012 VIX ApS | Retningslinjer | Copyright informationAnnoncering | Om siden