Du har været her hele dagen. Lige ved siden af mig. Jeg har lagt i dine arme i timevis, og jeg vil aldrig fri igen. Jeg kan mærke, hvordan dit åndedræt bliver dybere og dybere, og så snart du sover, så rusker jeg i dig for at vække dig igen. Ikke for at irritere dig, men for at minde dig om at jeg stadig er her. Jeg er her altid. Problemerne fra i går er glemt, selvom vi stod og råbte af hinanden, på åben gade og du var klar til at gå fra mig, så elsker jeg dig. Selvom jeg er psykisk syg, deprimeret og pessimistisk, så smiler jeg, når jeg ser dig. Du varmer mit hjerte som ingen anden, og når du går, så græder jeg. Græder, fordi du måske aldrig kommer tilbage. Græder, fordi jeg ikke ved hvad du laver og hvor du er. Græder, fordi du måske har løjet overfor mig. Bare kald mig frustreret, afhængig og sindssyg, men den kærlighed jeg har til dig, den gør så ondt når du ikke er her. Kærlighed gør ondt, men jeg forstår ikke at den skal gøre så ondt. Verdenen hænger slet ikke sammen i mit hoved. Kun når jeg er i dine arme. Og når jeg mærker, hvordan din hånd glider ned over min krop og du kærtegner mig og kigger mig dybt i øjnene og siger ”Åh, dine bambiøjne” og kysser mig. Så ved jeg, at jeg aldrig vil stoppe med at elske dig… Men nu er du her ikke længere, du gik efter et skænderi omkring troskab og om at stole på hinanden. Det er aldrig et godt tegn. Det gør ondt indeni at du er sur og skuffet, men jeg ved at du kommer tilbage.. Du lader altid en af dine jakker ligge her. Og ligeså snart du er ude af døren tager jeg din jakke på, så er det som om at du er hos mig lidt længere. Så gør det ikke så ondt.

Styr på dit liv, styr over dig selv. Fanget i dit sind, fanget i dig selv.
Kan du finde vejen ud? Kan du tage den risiko der er?
Kan du miste alt uden at kigge tilbage, glemme fortiden, bare tie.
Kan du rejse væk fra alt? Kan du finde vejen alene?
Flygt når du kan, en dag er det umuligt at flygte fra fortiden,
for din fortid bliver til nutid, og så snart du er fanget i nutiden, så hænger du fast i fremtiden.
Der er ingen vej tilbage så snart du har set solen gå ned og bakkerne langt derude,
men du ved at du kan nå at flygte fra dig selv. Fang ikke dig selv, lås hængelåsen op.
Gør dig selv fri, som en fugl der flyver fra land til land, by til by, rede til rede.
Byg dig forskellige reder, lev livet.
Flyv. Flyv med vinden og nogle venner bag dig.
Flyv så hurtigt du kan, inden du fanger dig selv.
Flyv. Lad det hele flyde, bare flyv.
Flyv som den frieste fugl.

mahiao1