- 08-08-2008 16:57 | 659 visninger | 0 kommentarer

Nå. 
Havde acceptabel not-date-date med acceptabel ekskæreste slash god ven igår. 
Startede ud med at ligne en grillpande i hovedet da jeg sad ved busstoppestedet og ventede på ham, efter at have skyndt mig for ikke at komme for sent hvorefter jeg modtog sms besked:"Er forskinket. 15 minuter"... Efter rimelig lang tids bekendtskab med dette hankønsvæsen har jeg efterhånden lært at hvis der bliver sagt 15 minutter mener han 30, og at sidde alene der i 30 minuter og vente var måske ikke lige dét min plan var.

Men okay. Han smed sin evige forfængelighed og trang til at være overdrevent lækker altid fra sig efter nogle opgivende "mmmh.. Okay.. Ja ja" i telefonen, og skyndte sig at komme hid, ubaberet og grim, som han selv udtrykte det. (Er det dog ikke belastende med de mennesker der er overbeviste om at de kan være grimme, når de i virkeligheden altid er smukke? Om så han havde haft sokker på i sandalerne havde han været sexet). 

Var i biografen og se Hancock. Hvorfor hedder den det? Så meget af den nåede jeg ikke at opfatte. Nå. Skide hyggeligt. Cola og popcorn for en 5'er, jeg er stadig overrasket. 
Café: drikke noget der til forveksling føltes som at sluge en halv liter is på ti minutter. Smagte af vanilie. Hm? 

Cykeltaxa. Lille tynd mand. Trække rundt på stor mig og stor eks slash god ven som jeg pludselig (VED EN FEJLTAGELSE) kom til at holde i hånden. Ja ups, okay? Bilder mig selv ind at jeg kun gjorde det fordi det var en smule farligt at sidde i sådan en vogn på en cykel. For det er det jo? Han kørte over for rødt mere end 3 gange i hvert fald! Men der var da også noget hyggeligt over at sidde der total koldvsedig tæt op og ned af sin eks slash gode ven hånd i hånd og glo på lyn og få regndråber i øjnene så man til forveksling lignede en med et pludseligt anfald af tvangssammentrækninger i ansigtets muskler.

Nu sidder jeg så her, med en overdrevet stor trang til at drikke med stiv, en veninde der ikke gider at låne mig sit værelse til at gøre det i (ntøh, du dum xD) mens jeg selv også nægter at låne mit værelse ud til at hun kan få bugt med den overdrevede store trang til at drikke sig stiv, som jeg bilder mig ind at hun også har. 
Finder musik på venindes kærestes ipod som jeg aldrig havde troet jeg ville finde i en (hashrygende og tilmed en smule for filosofisk tænkende) drengs musiksmag, mens jeg hver 3 minut kigger skræmt på ledningen til den ting lyden kommer ud i mit øre fra. Det som om den er ved at gå i stykker. Er det farligt? kan jeg dø? Kan lynet slå ned i det? Hvis jeg putter vand på, slår det så gnister? (I så fald, burde jeg prøve? bare sådan... For at få lidt fest og farver ind i en gandske almindelig regnfuld sidste fredag eftermiddag inden skolestart?) 

Tilbage til min eks kæreste slash gode ven. 
Hvorfor er han så pæn? Hvorfor kan han ikke være grim? Bare for en dag? 
At vi overhovedet var kærester dengang jeg var rødhåret (rødt er pænt. I små doser) havde jern i hele hovedet og var halvfed. Og dengang han var en fodboldfreak med tintin-hår og solbrillerne omvendt på, det skal jeg simpelthen ikke kunne sige. 
Hvorfor vi slog op? Det skal jeg simpelthen ikke kunne huske. 
Jeg tror måske mest bare vi er den slagt mennesker som ikke passer sammen. 

Den slags hvor hverken den ene eller den anden tar det første skridt i nogen som helst sammenhæng, og hvor man til sidst ikke tør sige noget til hinanden af bar frygt for at alt det man ikke har sagt igennem tiden løber over og at man eksploderer. Og så stopper man med se ses uden nogen rigtig ved hvorfor, man ved bare at det er sådan det skal være. 

Og så indgår man en pagt som ingen har skrevet under på eller sagt højt, men kun tænkt, som går ud på at man bare er venner som godt kan lide at se film og slås selvom de inderst inde (i hvert fald fra den ene parts side) synes hinanden er skide flinke og vil knylle med dem hele natten på et hotelværelse. (det spurgte jeg ham så om vi skulle igår. Fik ikke rigtig noget svar.. Hmm..Jeg føler somme tider jeg bliver taget useriøst?). 

Og man kan godt gå i biografen og på café og køre i cykeltaxa sammen uden at det betyder det store. 
Man kan også kysse på hinanden til fester hvis man har fået for meget indebors og bliver ekstremt se-mig-hør-mig-agtig, for man har ligesom været der før, og så er det hele ligesom lidt lettere.
Eller meget lettere... Lige indtil den dag, som i dag, hvor man har for meget tid til at tænke, og man finder ud af hvor fedt det ville have været at have tilbragt dagen igår med en man har været forelsket i 6 år (kan man være forelsket når man er 10? Jeg kunne. Nok ikke slightly samme måde som det føles idag. Hvordan mon det føles når man er 30?) men som ikke gengælder ens følelser og som desuden synes man er mærkelig og som ordret har udtalt "Jeg er bange for dig". 
Ja, livet tar sgu da nogle sære drejninger en gang i mellem. 
Skræk kan overvindes, og mærkelig er definerbart. 
Så kom igen, here I come you can't hide.