- 28-10-2009 00:51 | 667 visninger | 0 kommentarer
Jeg burde have sovet for længe siden, skal tidligt op, og til gruppemøde, men, av, hvor er han ... sød!
Det er jo godt nok ... Forvirrende. Jeg aner jo ikke noget om alt det her.
Ej, jeg går i seng. Og så ævler jeg nok en masse imorgen. Ih!
- 27-10-2009 17:42 | 516 visninger | 0 kommentarer
Det er lidt sært - Livet i Ålleren gør mig åbenbart tiltrækkende. Jeg scorede ikke så meget, dengang jeg boede hjemme i provinsen. Det skyldtes nok delvist at jeg oftest bare hang ud med mit Rygerslæng - nej, ikke den slags rygere. Dem jeg røg sammen med i spisepausen i gymnasiet.
Ikke fordi slænget ikke involverede drenge, men ... Nej. De er låst godt og fast inde i "vennekassen". Og det er jeg også helt tilfreds med.
Men, som sagt, så var det oftest bare et par stykker af os der hang ud, drak et par øl, snakkede, tullede, så et par film. Alt det der.
Men nu, efter jeg er flyttet - og har mødt en 200 mennesker - har der godt nok været gang i den. Iblandt de 200 mennesker, der har der været mange herlige typer.
Og, for at være ærlig, ikke? Så har min indre skøge altså fået lov til at blive luftet.
Udvekslingsstudenten, som nok fik en noget varmere velkomst til det kolde nord end han havde regnet med.
Ham fra den anden gang, som jeg mødte til en fest. Dagen før han flyttede. Sex i en flyttekasse, basically.
Håndværkeren, der er min tutors kærestes bedste ven. Og som troede han var afslappet og direkte, indtil han mødte mig.
Der var en fra Kollegiet, der holdt fødselsdag i weekenden. Festen blev holdt i kollegiets bar. Først var vi os fra gangen, og nogle af hendes andre venner. Snakkede meget med lidt bamset fyr, der var meget flink. Vi snakkede mest om Muhammedkrisen - fordi at jeg skal skrive projekt om det. Jeg troede bare vi snakkede, fordi vi ikke gad at danse, indtil han kom med vinderbemærkningen
"Du, jeg vil altså ikke lære dig at kende"
Og jeg sad sådan lidt "Nå ... Okay?"
"Ja. Jeg kan jo ikke med en ven. Altså ... Du ved. Ligge an på en ven"
"Så ... Det du siger, det er at du ... Gerne vil kysse mig?"
"...Ja"
Det er så der jeg skodder min smøg, tømmer min øl, og siger at "Det er sødt, men .. Nej. Lidt for meget ... Rod ... Med andre fyre ...Ja"
Falder senere i snak med dreng der render rundt med to sammentapede kosteskafter. Han præsenterede mig for en ven af hans.
Hans høje, nuttede, fregnede ven. Som jeg snakkede med fra kl. 02:00 til kl. 8 om morgenen. Som fulgte mig til døren, da jeg ville ind og sove. Og som lige pludselig sagde "Ej, Palabras? Jeg er altså nødt til at kysse dig. Nu."
Og det gjorde han. På den sødeste måde.
Vi skrev lidt sammen søndag aften. Og igår. Og han kommer om en halv times tid. Her. Hjem til mig.
Og det er altså sært. Fordi jeg har kriller i maven ved tanken. Og det har jeg sjældent med fyre. Meget sjældent.
Jeg kan godt håndtere ren sex - og også beskidt sex, for den sags skyld. Det er så simpelt.
Det her, derimod, dvs. høje, søde, nuttede, fregnede fyre - det gør mig nervøs.
Men jeg er nødt til at smutte. Skal have håret sat, så det ser tilfældigt og afslappet ud. Og finde et eller andet jeg kan være igang med når han træder ind af døren. Skal jo ikke se ud som om jeg sidder og tænker på hvor høj, sød, nuttet og fregnet han er.
- 21-10-2009 19:01 | 655 visninger | 2 kommentarer
We are bound to our bodies like an oyster to its shell. Platon.
Den måde visse forsamlinger af fedtvæv er placeret på min overkrop, min månedlige, hormonelt betingede utilpashed ,og det at jeg ikke har en dillerdaller hængende mellem benene, alt det fortæller mig at jeg er en kvinde.
Men, der er én ting ved min krop der er alt andet end feminin. Det er, ja, nærmest ... Maskulint.
Kropsbehåring. Hår på kroppen. Arme, ben, armhuler, øjenbryn. Og ja, de også oven over spilledåsen.
Muligvis, nej, højst sandsynligt, er jeg bare paranoid. Påvirket af et utopisk ideal, vist til mig igennem tv, film og blade om den "Hårløse Kvinde" En brazillian og et par øjenbryn - det er hvad der kan tillades! Vi lever i en anti-kropshårs-verden, min ven.
Hvem husker ikke hvad der skete, dengang Julia Roberts dukkede op til et Oscarshov med vildtvoksende armhulehår? Ramaskrig!
Tror min paranoia startede efter jeg havde scoret den uzbekiske udvekslingsstudent (hvilket jeg har gjort gentagne gange nu, I might add!).
Vi lå i det der så poetisk kaldtes "the afterglow" og der bemærkede jeg det.
Jo, han havde hår på benene. Bløde hår. Der standsede ved knæene.
Jo, han havde hår i armhulerne - på samme måde som en tolvårig har det.
Og, ja, der var den svageste antydning af pikslips, der førte ned til en lille dunagtigt dillerdallerrede.
Jeg mødte ham til en fest, så, jeg havde haft skraberen grundigt i sving og øjnbrynene var nyplukkede. Ingen grund til at styrte ud af sengen efter mit tøj i et behåringsrelateret -panick-attack.
Men, jeg ved også, at hvis der går 2 uger imellem skraberen går sin sædvanlige runde, så kan jeg præsentere en hårpragt der som minmum er på højde med hans.
Hvis ikke mere ....
Og, det er sikkert bare mig der er paranoid - har i hvertfald venner af hankøn der påstår at når man først er ved at gå igang, så bemærker de ikke stubbede ben. Påstår de.
Men, der er én ting jeg afskyer ved kropsbehåring - min egen, altså.
De der små brune pletter i huden. Hvad er det de hedder? De er ikke fregner. Heller ikke modermærker. Pigmentpletter?
Nå, men jeg har en del af dem. Men. Menmenmen. På min højre arm, det stykke under albuen, der har jeg en af de pletter. Den er en anelse større end de fleste andre af mærkerne. Og fra den, vokser der et hår. Ét hår.
Et enkelt, meget langt, meget sort hår. Jeg er en natural blonde.
Et langt, stridt, mandhaftigt sort hår på min arm - det ses waaaaaay to tydeligt.
Det. Er. Ækelt.
Men, helt ærligt, et eller andet sted, ikk'? Så er det er jo bare mig der er paranoid. Det er jo bare hår. Alle har dem. Det er for helvede da en naturlig ting!
Man burde rejse sig, råbe nej til det utopibaserede, undertrykkende, urealistiske og idiotiske kvindeideal og stolt flashe fletninger i armhulen og ben-hår der kan flagre blidt i aftenbrisen.
... Og nu må i undskylde mig. Jeg skal ud og grundigt gennemgå min krop med en pincet og en skraber. Under det skarpest mulige lys.
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 20 år
Oprettet: 30. sep. 2007
Login: 28-05-2010 11:49
Uploads: 53
Blog indlæg: 56
|
|
If you think rolling in the mud will help you look like a small black cloud, you are wrong. You'll still look like you - only dirtier.
Storhedsvanvid og mindreværdkomplekser. Dybt afhængig af kaffe. Og Oasis. Citeret i blå bog for at have råbt - midt i psykologitime; "Så tal dog om mit hår!"
|
|
|
|
|