Okay. Nu må jeg have svar.
Kan man finde kærligheden på face? Er det virkelig muligt det jeg føler nu?
Det skal ikke tolkes som noget dårligt, men det skal tolkes som, at jeg er overrasket.
vupti en venneamnodning fra en gut fra Norge. Vi skriver lidt, og vi har en masse tilfælles; vi elsker vandet. Vi elsket natten. Han kan lide Deadliest catch, me2. Vi begge to er glade og positive mennesker. Vi begge to søger den ægte kærlighed.

Og efter man har skrevet med ham i et stykke tid, men ikke mødt ham, er jeg, tror jeg, blevet forelsket gennem cyberspace, og jeg sidder og undrer mig over om det kan lade sig gøre. Det lyder mere som en romantisk film serie, men hvis han virkelig er min soulmate, skal jeg så ikke mande mig op og tage til Norge og møde ham?
men jeg er bange for det bliver vildt akavet, for mit norske kunne have været bedre, og hvad hvis vi ikke har noget at snakke om?
og hvad fanden skal jeg sige til min mor? hvordan siger jeg til hende: " hey muddi, jeg flytter til Norge, jeg har fået en kæreste der." i have no clue

så jeg behøver jeres hjælp, er det realistisk?

Altså i dag vil jeg tage udgangspunkt i en sang til at forklare mit mening til utroskab.
Jeg har lige set sex and the city, der handlede om regler ved at slå op osv. også begyndte jeg at tænke ( Tillykke med premieren, Jo tak) ... Sangen hedder run for your life af Beatles

Well I'd rather see you dead, little girl
Than to be with another man 
You better keep your head, little girl
Or I won't know where I am
-> første og anden sætning passer 110% på mig... Hvis min kæreste var utro, ville han nok hellere være død, end at skulle opleve min vrede... Jeg kan simpelthen ikke døje utroskab, det er så klamt og ækelt... og jeg ville aldrig heller tillade med mig selv, at være den kvinde som en fyr var sammen med hvis han var optaget, det er simpelthen forkert....


You better run for your life if you can, little girl
Hide your head in the sand little girl
Catch you with another man
That's the end'a little girl
-> og når man så er utro? Hvorfor så skjule det? hvorfor ikke bare vær ærlig?... Sandheden gør ondt, men det gør løgne sgu også... og til sidst, ved enden når du har fået nok... så bliver sandheden jo bare 200% gange værre.

Well you know that I'm a wicked guy
And I was born with a jealous mind
And I can't spend my whole life
Trying just to make you toe the line
-> Jeg mener ikke at jeg er sær eller jaloux i et forhold, jeg kan bare godt lide ærlighed. Hvis man ikke er ærlige overfor hinanden, hvorfor så være i et forhold?

også videre...

Seriøst . Jeg forstår ikke hvorfor mænd og kvinder kan gøre det mod hinaden... Det er ikke i orden, og det ender jo bare galt. Tilliden svigter, eventuel hævn, jeg begriber det ikke.
Hvorfor ikke bare være hinanden tro?