Jeg læste denne blog om en der ikke kunne det at være på en efterskole. Hvis man læser min blog ved man hvordan at jeg havde det, så jeg kan forstå hvad problemet er. Jeg var dog så heldigt jeg kunne komme hjem til et sted hvor at jeg har det godt - hos mine forældre.
I tilfældet fra bloggen var hjemmet ikke noget alternativ. Så er der nogle der sikkert tænker "Hey. Vi bor i Danmark. Samfundet vil ikke lade dig gå til grunde. De vil give dig en ungdomsbolig og så er alt godt igen".
Nej, sådan er Danmark ikke. Enhver sagsbehandler med respekt for sig selv vil blæse sagen op så det ser ud til at sagsbehandleren på egen hånd har forhindret den næste Brønderslevsag.
Det kommer til at hedde enten plejefamilie, efterskole, opholdssted eller behandlingshjem.
Plejefamilier er et kapitel for sig. Der er ingen som spørger kritisk indtil hvorvidt at de egner sig eller om de er har fået loppetjansen fordi at kommunen har fyret dem på grund af de dårlige tider og så udnævner dem til plejeforældre som et plaster på såret. Der er ingen plejeforældre der som led i ansøgningsprocessen gennemgår en fuld forældreevneundersøgel se, som tusindevis af forældre bliver påtvunget hvert år.
Min niece blev udsat for en (Hun er meget ældre end mig. Det er noget med at min fars søskende er meget ældre end ham). Det tog måneder. Hendes barn var i risikozonen for at blive anbragt og efter sigende undgik hun kun dette fordi at kommunen skulle spare og sagsbehandleren blev skiftet ud til en ældre og mere erfaren person. Den første sagsbehandler var ny i jobbet og søgte en sag at køre karriere på.
Men fordi at plejeforældre ikke testes, så ender det ofte som vi har set det i Mern og i Skælskør. Sagen fra Skælskør som er der hvor at min niece bor handlede om at plejefaderen sov med de 3 piger han havde anbragt og kommunens tilsyn havde fået det fortalt men ville ikke lytte "for vanskelige børn lyver generelt".
Opholdssteder og behandlingshjem er ikke meget bedre. Stofmisbrug, vold og enkelte steder decideret oprør. Se
Minder fra en hård tid som er en blog der samler på beretninger fra de mange steder hvor at unge er anbragt - ofte fordi at de er ofre ikke gerningsmænd. Tænk på at selv børnene fra Brønderslev sagen er anbragt på hjem, de flere gange har forsøgt at flygte fra. Man vil ikke flygte fra et sted hvor at man har det godt.
Der er valg og jeg forstår ikke at der ikke er mere opmærksomhed om hvor usselt børn kan blive anbragt anno 2011. Jeg forstår det simpelthen ikke.