Det er mærkeligt det der med hemmeligheder og mig. Jeg har nemmere ved at fortælle om dengang jeg skar i mig selv og om hvor svag min psyke engang i mellem er. Til gengæld har jeg svært ved at fortælle om mit lesbiske eventyr, om hvordan jeg var nysgerrig og gav efter for den nysgerrighed da en anden pige lagde sine hænder på min krop. Jeg var 13 år og forvirret nok i forvejen, jeg havde lige mistet mine to bedste veninder i hele verden, men den aften var det lige meget. Det var også min første sexuelle oplevelse. Det er dumt, at jeg er pinlig berørt over det, for selv den dag i dag kan jeg sagtens kysse med andre piger og jeg bliver tiltrukket af mit eget køn. Men jeg har kun været forelsket i fyre, altså det køn som jeg "bør" tiltrækkes af, og kunne umiddelbart ikke finde på at indgå i et forhold med en anden pige.
Jeg fortalte min kæreste om det her den anden dag og jeg har det blandet med det, på en måde er det meget rart, men jeg er ikke sikker på at han forstår det. Der er én veninde som også ved det, udover pigen jeg var sammen med.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor det pludselig er noget som presser sådan på, før i tiden var det bare min lille beskidte hemmelighed, som jeg endda var lidt stolt over fordi den beviste at jeg ikke er helt som andre ser mig. Ikke ligeså uskyldig.