..
jeg havde aldrig, aldrig troet, det ville være dig, jeg var bange for at miste.
det var jo os against the world. -så meget for det. det hele er ændret, og
jeg tror ikk vi får det tilbage igen. jeg håber, som jeg har gjort i lang tid nu.
den ene dag kommer du hen og snakker, og jeg bliver så forbandet glad, 
og smiler hele dagen, dagen efter kommer du ikk hen til mig, og svarer 
bare ligegyldigt når jeg snakker til dig. seriøst pigebarn, jeg gider ikk mere.
men alligevel, jeg kan jo ikke undvære dig, du er jo stadig den jeg stoler 
mest på, den jeg har oplevet mest med, du er den af mine veninder der  
har betydet mest for mig, men nu er det måske betød eller hva?
du er jo blevet den mest populære pige i klassen, dit hjem er blevet et 
forsamlingshus, og du nyder det hele, du kan bare ikke sige nej. 
det er jo også fint, men kan popularitet stige en til hovedet?z;
og hva er det for noget bullshit med at man skal bestille tid med dig
2 uger før man kan være sammen med dig? seriøst, det er sgu for lamt.
desværre passer det jo, du er umulig at komme til at være sammen med. 
og så når din såkaldte bedsteveninde skal være med, kan det jo være det 
samme? vi kan jo ikke ta hinanden, det ved alle, vi kan ikke engang have 
en ordentlig samtale og det ved du godt. 
det er jo ikke kun din skyld det er blevet sårn her, det ved jeg godt.. 
jeg har givet for hurtigt op, ikke sagt ja på de rigtigt tidspunkter, og nu 
giver det bagslag? men populære pigebarn? 
jeg elsker dig! - det har jeg altid gjort i;