VirkelighedStråler fra dit affaldssmil
omklamrer mit hår til det
lader sig lægge i lænker
og føres ned i et fotoalbum
omkring os ændrer
træerne farve fra brun
til flimrende glimt af
vores fjender og venner
i gang med at lægge arm
himlen er en indtørret
klat sæd og kun dråber
rasler ned i vores øjne
når vores tanker går ind af døren
hvor håb er sprukkent maling
på væggen vi kalder et jeg
virkeligheden bliver en negl
knækket på langs
ud af bruddet kravler
monstre fra vores fantasier
indtil vi selv bliver deforme
og omfavner hinanden
med slatne kropsdele.
Christian de Groot-Poulsen
28. juli 2011 kl. 16:32
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.