Nu her mens jeg lader tanker flyve, så slår det mig pludselig... at blogge, en blog - hvad betyder ordet egentlig, når vi skræller vores lidt poppede tankegang af termet og ser på det med klare øjne.

google siger blandt andet:

Short for "Web log," a specialized site that allows an individual or group of individuals to share a running log of events and personal insights with online audiences. Blogs with political or current-events themes have grown in popularity and become "soap boxes" for instant mass-audience commentary

A BLOG is a publication of personal thoughts, experiences, and web links. It is updated frequently and is usually a mixture of what is happening in a person's life and what is happening on the web or in the media. ...

A blog (short for weblog) is an online journal or diary of an individual’s opinions and latest news that is updated regularly, in chronological order. Many blogs allow visitors to make comments, or “postings” in response to the blogger, or ask questions

Ok, det ser da meget fornuftigt ud, men hvad fanden betyder det? Hvad er det vi har gang i? Hvorfor blogger vi? Hvad får os til at krænge vores inderste følelser ud i fuld offentlighed, og acceptere at andre kan betragte og kommentere på både ens egen succes og fiasko?

Er det noget der ligger dybt i mennesket at vi har brug for at udtrykke os? Men hvad gjorde vi før bloggen? Dagbogen kommer op som det første i mit hovede, men dagbogen, er det ikke det samme som den bog man altid gemte væk under sin madras, og ofte også havde lås til, så ingen kunne læse i den?

Hvorfor er der ikke lås på en blog? Hvad er forskellen på den traditionelle dagbog, og den moderne dagbog i form af en blog? - Det er ikke okay at den nærmeste familie læser hvad man skriver i den analog dagbog, men det er helt i orden at over 5 milliarder mennesker potentielt kan læse ens dybe følelser og tanker på nettet?

Blogger vi fordi det er grænseoverskridende, eller blogger vi fordi, vi har brug for afløb for vores daglidag, som efterhånden er blevet så evalueret, optimeret, strømlinet og stresset at vi får det bedre med os selv, når vi kan klage vores nød til hele verden, og ikke kun til et stykke papir i en bog som ingen andre ser?

Er det fordi at vi kan føle en trøst ved at læse om andres glæder og sorger, at vi føler vi skal give noget igen, som en slags tak for hjælpen? Er det fordi vi kan identificere os med andre bloggere? Er blogging i virkeligheden bare 6milliarder mennesker som giver hinanden en rygklapper? - èt stort gruppeknus

Er det fordi vi har noget vigtigt på hjertet vi bliver nødt til at dele med verden? Og er det i virkeligheden vigtigt nok til vi skal fylde internettet op med det? 
Nu er jeg klar over at man ikke kan fylde internettet op, men leg nu med, alt hvad vi skriver, alt hvad vi blogger, alt hvad vi gør, det bliver gemt på internettet, et eller andet sted. Vi fylder i en spand som kan rumme uendelig meget. Kvalitet eller kvantitet?

Og er andre i virkeligheden interesseret i hvad vi har at tilbyde? Læser du den her besked fordi den er spændende, eller læser du den i håb om du kommer til at forstå hvad fanden jeg snakker om? Hvad idéen bag ved denne besked er? Hvad tanken er? - er der en tanke? Hvordan den opstod. Hvorfor den opstod? Læser vi blogs for at lære, for at forstå? Og i så fald, virker det? Bliver vi virkelig klogere af at blogge, at læse blogs.... at snage i andres liv.

Har du virkelig læst så langt? Ville du have læst lige så meget tankespind hvis det var i en avis? Læser du videre?

Og er jeg egentlig selv skyldig i at forurene internettet, er jeg virkelig en af de tarvelige typer der smider affald på gaden (blog) i stedet for at smide det i en affaldsspand (dagbog) hvor ingen kan se - eller lugte - det? Og i så fald hvorfor? 

Jeg ved det ikke, men føler jeg har brug for at fortsætte, fortsætte min undren, mine endeløse spørgsmål som jeg sikkert aldrig får svar på. At fortælle verden om mig, mig som person - på godt og ondt. Jeg vil gerne have en skare af mennesker som finder hvad jeg skriver spændende. Spændende nok til at blive diskuteret. Spændende nok til at blive husket.

Og er det måske kernen i det? Blogger vi for at blive husket? Anderkendt? Er det erkendelse af at vi er mennesker med et basalt behov for kommunikation? Er det i virkeligheden kommunikation? Også selvom jeg ingen kommentarer får? Så er det jo en monolog....

Jeg kan mærke den lille filosof inden i mig sidder og hygger sig. Hygger sig over at jeg endte med at ødelægge et indlæg som skulle have været seriøst, med en strøm af tanker og spørgsmål.


"Hvorfor blogger vi?", og tror det er fordi vi ikke kan lade være... hvad tror du?