Så skete det...... dagen jeg havde frygtet, dagen jeg vidste kom - før eller siden - men håbede på ville udeblive. Om ikke bare for at opretholde min illusion.

Pigen jeg kan lide, har kastet sit hjerte i en anden retning. Jab. Surt show.

Tag ikke fejl, jeg er enormt glad på hendes vegne, ynder hende kun det bedste. Men stadig, det er deja vu til de sidste 10 år af mit liv. 
Vi har snakket en del frem og tilbage, og hun har altid gjort det klart for mig, at hun ikke havde 'gnisten' for mig, hun kan godt lide mig, men ikke på den der kæreste måde. Vi har været åbne om det hele tiden, aldrig gemt noget for hinanden. Og så alligevel har der nok været noget, hvis ikke en gnist, så i det mindste gassen (hvis vi lige bruger lighter metaforen).

Vi har været sammen (som i sex) to gange, ligget i sengen og snakket, kysset, hygget og fjollet. Alt det jeg ville forvente var en del af 'processen' til noget mere. Vi har endda snakket om lejligheder osv.... for sjov. Sad og søgte områder der ville være i midden - så vi havde lige langt til arbejde begge to.

Og selvom jeg vidste det var for sjov, så er der alligevel bygget en lille illusion op i mit hovede, at hey, måske er det virkelig den her gang det skal lykkedes for mig. Er endelig min tur!

Jeg har flere gange drømt, både nat og dag, at det skulle være os. Jeg har været forelsket før, flere gange, men det har altid endt op med at jeg blev total kejtet og underlig omkring personen.. Men den her gang, ingen ting.. alt virker bare så naturligt. Vi griner, smiler og hygger os. Vores humor er stort ens, vi er rimelig enig om de mest grundlæggende ting, så alt virker bare total 'why the hell not?' - hvor fanden er mit tændrør - giv mig nu gnisten!! Vi har 100 L gas, men hvorfor fanden er der ingen gnist.

Men hjertet har sin egen vilje, heldigvis. For selvom hovedet måske siger 'hmm, ham fyren der, han er sku meget sød, ham har jeg det rart med, lad os hook up' - så er det hjertet der har det sidste ord.. og hvis det stemmer en fyr ned, så er der bare ikke noget at gøre...

Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er total idiot til alt det med at flirte og skabe sexappeal, skabe gnisten, eller hvad det er, men det er nu 4. gang i træk (ud af 4), at jeg står tilbage, i min ørken. Min ørken af "ensomhed", over igen at være blevet elimineret i processen, at være ham som ikke lige var den rette. 

Men hey, alle mine venninder kan næsten i kor sige "Hey, du ville bare være den bedste kæreste, hun bliver så glad for dig!" - ja fedt, jeg er den bedste kæreste i verden, men er bare ikke lige nogen som vil rode sig ud i noget med mig? - hvordan fanden skal jeg forstå det.... at jeg er perfekt men bare ikke lige noget for dig ? - eller for nogen som helst andre.

Ok, nu begynder jeg at lyde som en klynker, der bare klager min nød over igen at være blevet 'vraget'... men ja, sådan har jeg det også lige nu.

Det er sku hårdt at stå tilbage.... med sådan en "okay, hvad fanden skal jeg nu". Er lidt som at blive smidt af en rutsjebane midt i et loop, okay, du nød turen, du klarede det næsten, men du kan ikke få lov til at køre hele vejen, du skal af her.....

Jeg ved godt jeg ikke er den eneste, self. er jeg ikke det - men det er sku ikke rigtig nogen trøst. Hvad skal jeg bruge det til? Lave en klub? 

Jeg skal se hende i weekenden, og jeg glæder mig voldsomt meget... og jeg bliver nok nødt til at starte på projekt "kæreste => venninde" i mit hovede... selvom jeg ikke har lyst til at give op.
Ville ønske, virkelig ønske, fra dybt inde i min krop, at jeg lige kunne klare et colgate smil, lave et eller andet tosset, og så kom gnisten... men hey, det sker nok ikke.. slaget er tabt.

Der findes desværre ikke nogen ordentlig løsning. Jeg har overhovede ikke lyst til at stoppe med at se hende, og det har hun heller ikke... så jeg skal "bare" tage mig sammen, og komme ned fra mit træ, midt i ørkenen, og komme tilbage til min hverdag...
Den samme hverdag jeg havde for en måned siden, før hele rutsjeturen begyndte... 

Jeg ved også, at processen er langsom, er ikke noget der sker på 2 timer... 

Nå, men hun læser også med her på bloggen, men som sagt, skjuler vi intet for hinanden. Hun skal bare vide at jeg virkelig holder af hende, af hele mit hjerte. Og at jeg havde håbet det var faldet ud til min fordel.. for jeg kunne se fatamorganet med Volvo, Villa og Vovse, i det fjerne.. i min ørken... se oasen. Du giver mig lyst til at arbejde endnu hårdere, endnu længere.. for at kunne forsøge dig... Fustrationen over det ikke kan være os, fustrationen over hvad jeg kunne have gjort anderledes, den nager... for jeg havde virkelig håbet, drømt og set frem til det... den fremtid der kunne have været, men som aldrig bliver....
Men du skal vide, jeg hverken bebrejder dig, eller holder noget mod dig, for som sagt... jeg så det komme, vidste hvad jeg gik ind til.

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.

HendeDerDamen, 25-06-2008 19:06 Som jeg har sagt det til en kær ven før - the right things will happen at the right time. Dame her, er utrolig dårligt eksempel, men tag' den lidt med ro og lad vær' med at fokuser så meget på alt det der kærestehalløj. Take it eeeeeasy pal. Og så skal det sgu nok gå. Om ikke andet, må der sgu også være escortpiger i Viborg. Muahah. Sorry. Kunne ikke nære mig.

Steena, 22-06-2008 23:35 *kram*

LiamxDualt, 22-06-2008 18:41 Har squ lidt ondt af diq Har selv saqt det der til en drenq "du er fantastisk, men ik li noqet for miq" oq ved da oqså hvordan man så tænker, men hvad skal man ellers siqe ? "jeq bryder miq ik om diq, oq det er der heller inqen andre der qør" ej vel ?

xDenC, 21-06-2008 15:09 Det er svært at slippe sine følelser for nogen. Selvom jeg siger, jeg er kommet mig over de drenge, jeg nu har kendt, så jeg er aldrig 100 ovre dem, og skal man egentlig det? Man skal have lov til at drømme, men man må bare huske realiteten (:

DramaQueen, 18-06-2008 23:37 Jeg sys altså du skal stoppe med at se hende i hvert fald for en stund. Tror det vil hjælp så det kan bliver fra kæreste til veninde som du selv siger.