Jeg kan ikke slukke for mit hjerte, og sige til alle følelserne at de skal pakke sammen. Jeg kan ikke fortælle mine tanker at de ikke må tænke på ham, for de gør det alligevel.

Nogle dage vil jeg gerne bare glemme ham, glemme at jeg mødte ham det forår, glemme hans blå øjne, og alle de sommerfulgene i maven. Bare smerten ville gå væk, og savnet ville blive mindre. Jeg savner ham så forfædenligt meget.
Det var sikkert smukt engang, og jeg var lykkeligt forelsket. Den måde han ville stoppe med at snakke på hver gang han så mig. Han gjorde mig smukkere, og puttede et smil på mine læber.

Jeg savner det smil, jeg savner sommerfuglene - og mest af alt, savner jeg ham.