tiden står stille...
tanker flyver igennem mit hovede..
ved ikke hvad der skete..
ved ikke hvor jeg er..
ved kun det gjorde ondt inden i..


var så glad..
fri..
tryg og lykkelig..
smilede næsten altid..
legede som normale børn..


men den ene aften..
glædede mig vildt..
var så spændt..
fik at vide at jeg skulle køre med dig..
skyndte mig at gøre mig klar..


vi kom til det første sted..
vi fik solgt telefon bogen..
stoppede for enden af vejen..
bad mig om at tage mine regnbukser af..
gjorde som du sagde..
der begik jeg den første fejl..


du løftede mig...
kilede mig..
jeg troede det var for sjov..
men pludselig gik du vidre..
der vidste jeg at noget var forkert..
jeg skreg men du forstatte..


du satte mig ned..
jeg satte mig tilbage..
helt knust..
vi forsatte..


forsat i lang tid..
var helt fraværende..
ønskede at komme hjem..
 men sådan skulle det ikke gå..


kom til et nyt sted..
stegd af bilen..
bankede på men ingen var hjemme..
så kom du igen..
jeg blev bange..


du løftede mig igen..
begyndte af kille mig igen..
jeg skubbede dig fra mig med alt det jeg kunne..
med det var ikke nok..
jeg skreg..
du stoppede ikke..
efter et stykke tid satte du mig igen..
jeg satte mig tilbage i bilen..
brød næsten sammen..


ville hjem..
ville væk fra dig..
væk fra dette guds forladte sted..
men jeg skulle vente en time..


kom hjem..
sagde det til min far og brød sammen..
holdte om ham og græd..
rystede meget..
ville ønske at det var en ond drøm..
men det var det ikke...



og det vil det aldrig blive..