Okay, jeg har endelig slået mig til tåls med at det er okay, at det aldrig bliver det samme igen. Vi havde det sjovt, og selvom alting var skævt og ujævnt, var det godt så længe det varede. Det er slut nu. Det er okay. Det er fint. - Vi var aldrig helt på plads, var vi vel?
Men jo, der er dage jeg har lyst til at ringe og bare fortælle alt det lort der sker i mit liv med en dum joke til sidst. Hah, ja.
Jeg tror næsten at det er ligesom at have slået op.. Men hvor skulle jeg vide det fra?
Det var det der fungerede. Vi var begge to så langt ude og udstødte at det bare var som bestemt at vi skulle have hinanden og gøre grin af det med.
Og jeg sidder tit og spekulere på om du også savner mig, og om de sangtekser med de spydige sætninger er til mig. Måske er de, måske er de ikke. Men jeg er færdig med at være paranoid og vred. Og jeg vil ikke se mig tilbage for at se hvor langt væk du er, længere.
"Why do all good things come to an end?" - Det tror jeg faktisk at vi snakkede om, på et tidspunkt da vi sad med vores nederdele og så the voice! Det var virkelig tider, og jeg har brugt de sidste mange måneder på at lade som om, at det aldrig var sket. At jeg aldrig havde mødt dig. Men havde jeg ikke det, var jeg ikke den som jeg er nu. Jeg ville ikke have haft så mange oplevelser og minder, som har lært mig så meget.
Men der er lige noget; jeg fortryder at ___ "bragte os sammen igen". 

L & S = Fucking tudeprinsesser uden psykologer og kun udstyret med dårlig humor og sjofle jokes.

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.