De vigtigste ting først! Mit sims-spil virker ikke! Jeg har spillet det i flere år så holdt jeg pause og nu virker det bare ikke. Har prøvet at installere det 3 gange og er godt træt af, at det skal være så stædigt - er der nogen der har en løsning?
Min mor kommer imorgen, og jeg glæder mig altså rigtig meget. Vi skal shoppe, på cafe og drikke kakao og måske hente en lænestol til mig i genbrug! Kunne være så rart, har endda lavet plads til den og alt muligt. Jeg har købt en masse dyr mad idag så jeg kan forkæle hende - så nu håber jeg bare, jeg kan finde ud af at få det hele blandet sammen. Og at hendes migræne når at forsvinde.
Jeg fik surprise-besøg idag. Af min tante og onkel! (Det er sket... 0 gange i lejlighedens historie, at familie er kommet uinviteret på besøg!) Så det var stort - og ret hyggeligt selvom de kun blev i 10 minutter. De havde en æske chokolade til mig, fordi jeg havde fået 12 i min eksamen
Det spøjse er, at selvom de altid giver mig dyre gaver, har jeg altid en fornemmelse af, at de ikke rigtig bryder sig om mig. Ikke på samme måde som min moster gør, dér er man ikke tvivl. Derfor er det meget forvirrende, når min faster pludselig griner af mine jokes og giver mig et knus, når de skal afsted igen. Meget mærkeligt.
Jeg synes, der sker så meget for tiden. Jeg er færdig med mine eksamner, har fået klippet håret kort(!) for at komme mine krøller til livs og flyttet om i min lejlighed. Jeg er i øvrigt stødt på min nabo sådan cirka en milliard gange på trappen idag. Faktisk så meget, at det begyndte at blive lidt komisk! Normalt kan man godt blive i tvivl om, om han overhovedet er i live derinde - men det kan jeg så bekræfte. Han lever. Synes stadig det er synd for ham, han skal bo ved siden af mig. Tænk at have sådan en tosset pige til nabo - der skriger (fordi jeg fik 12), hører høj, dårlig, skrattende radiomusik (fordi jeg prøvede at motivere mig selv til madlavning), smadrer tunge ting ned i gulvet (prøvede at bære et skrivebord ned i kælderen alene) og alt muligt andet åndssvagt.
Håber han klarer den. I øvrigt går min mormors kræftbehandling over al forventning! Hun er begyndt at spise forholdsvist normalt - og det bedste af det hele: Hun får en kemo-ferie på hele fucking 3 måneder
Det er så sindssygt.
Noget andet sindssygt er at jeg overvejer at starte til kørekort! Min far tvang mig ud at køre bil, da jeg var hjemme (myrdede ikke nogen) og det gik faktisk fint. Men bliver alligevel skræmt over undervisningsprogrammet. Og hold kæft det er dyrt...
Jeg plaprer. Fordi jeg er kold og sulten og i virkeligheden burde tage mig sammen til at riste noget rugbrød. Og måske også fordi jeg har vænnet mig til at have mennesker omkring mig hver dag ved at bo hjemme i ferien. Nu har jeg bare en tom lejlighed at snakke med .. sikke noget.
˚