- 22-12-2010 01:40 | 525 visninger | 0 kommentarer

så kom vi til det endelige -

efter vores lille "pause" fandt jeg sjovt nok selv ud af han har været mig utro..

og ikke bare 1,2 eller 3 gange. nej nej nej, det er jo ikke nok kære venner. i et halvt år? WHAT?! et halvt år!?
jeg ikke andet at sige end din fede egoistiske nar her har jeg i to år gået og holdt røven op på dig. vækket dig om morgene så du kunne komme afsted, smurt din madpakke, pakket din taske, holdt styr på vores regniner, handlet ind, lavet mad og ordnet lejlighed. også får jeg den der i hovedet? undskyld mig, men hvem fanden er du! har du ikke nogen respekt i livet? du har kunne komme hjem til mig med dit; "hej skat. jeg har savnet dig idag. min dejlige pige og pis og lort" ad, hvor jeg skammer mig på dine vegne.
og jeg skulle ikke snakke med andre fyrer ikke engang mine venner. hvor herre bevars man! men på en måde kan jeg da godt forstå dig, for en tyv tror enhver mand stjæler..
men det væreste af det hele er at når jeg så kommer til dig og fortæller jeg godt ved hvad der har forgået så siger du bare; okay..
er det dit bedste svar? ikke så meget som et undskyld kunne du klemme ud af dine vammle læber som der har været alle mulige andre steder udover på mine. jeg kunne brække mig, b-r-æ-k-k-e mig!
så sidder du der efterfølgende og spiller så skide hellig og fortæller vores fælles venner at det var en fælles beslutning. gu' var det ej! tror du ikke de snakker med mig eller hvad?

til mit held står lejligheden i mit navn, så du er ude. men hvad fanden sker der? du kan ikke engang finde ud af at hente dine ting og give mig min nøgle. hvad holder du på mig for? sidder og skriver; "tag dig sammen tøs, lad mig lige hente mine ting før du ligger og får pik af andre!" - undskyld mig pænt igen, men hvem fanden er det der har lagt og hukket i en anden det sidste halve år. plus - du kender mig, i forhold til dig er jeg ikke sådan et menneske der bare skider på andres følelser og lever i min egen lille bobbel af ego.

du er sådan et usselt menneske at det kan jeg ikke engang beskrive med ord, men alligevel er det dig jeg har mest ondt af. hvis du har tænkt dig at leve dit liv sådan, så går der ikke længe før du står alene.
de sørgelige ved det hele er, at dine og jeg mener DINE venner siger til mig at du alligevel ikke er værd at samle på og hver gang de har haft brug for din hjælp har du ikke været der. også tillader du dig selv at kalde mig et dårlig menneske.
JEG HADER DIG SÅ MEGET!

- men hvis du så meget som tror at jeg nogensinde vil drømme om at flytte fra århus pga. af dig, så tager du fejl min fine ven. jeg er stærkere end det!

- 19-12-2010 09:39 | 460 visninger | 0 kommentarer

det er nu idag, tre dage siden min kæreste flyttede fra vores lejlighed og ind til sin mor fordi han mente han ville tænke over tingene og vores forhold.

jeg hader at indrømme det, men de her to morgerner har jeg vågnet med et sæt præcis klokken ni, hvor han altid plejer at vågne, kigget på pladsen ved siden af mig og opdaget at han ikke er der og det ikke bare var en ond drøm.

jeg savner ham.. så ufattlige meget. og hver gang jeg kigger på min telefon får jeg lyst til at skrive til ham eller ringe. et eller andet. jeg vil bare ha' han giver lyd.. det følelse som om han ikke skænker mig en tanke, og det gør fandme ondt.

og jeg ved ikke hvad denne pause består af. hvornår er den slut, skal jeg bare spille kostbar indtil han kontakter mig? bør jeg ringe til ham? hvad gør jeg? en ting er ihvertfald helt sikkert, jeg har det af helveds til og den her uvished dræber mig langsomt..