- 06-11-2011 20:15 | 413 visninger | 0 kommentarer

jeg er træt af mit liv, og har været det længe, det prøvede jeg at udtrykke, det ville man ikke høre på. man snakkede sammen over hovedet på mig og blev enige om hvad der var galt med mig, uden jeg selv var indblandet overhovedet. jeg har ikke engang fået sagt hvordan jeg har det, hvordan fuck kan i så tro i ved hvad der er rigtigt og forkert for mig?? hver gang jeg prøver at få jer til at forstå, lukker i af, snakker kun med mig når jeg lader som om jeg er glad og har det godt, eller i vil fortælle mig hvad jeg skal tænke og ikke føle. i kender mig ikke, har aldrig gjort det, har været under hash påvirkning i alt den tid jeg har kendt jer, den rigtige mig er ved at komme frem, men gider i bruge fem min på at lærer mig at kende? bruge fem minutter på at høre hvor meget jeg har ændret mig til det bedre?? nej, for hvis jeg ikke giver jer hvad i vil ha, skal jeg hellere holde min kæft! det skære mig i hjertet, men hvad kan jeg så bruge jer til? venner lytter til hinanden, respektere hinanden, er åbne over for hinanden, og hjælper hinanden! jeg ville have været der for jer hvis i havde givet mig en chance, men nej, jeg skal være tanke læser ogbare forstå alle de ting i ikke engang har fortalt mig!?! jeg forstår ikke den logik, jeg kan ikke forstå at i ikke selv kan se hvor forskruet det er! jeg er vred, såret, skuffet, og dybt forvirret, jeg ville ønske i ville snakke, men i nægter, jeg har prøvet, men nu kan jeg ikke mere, jeg er ked af det, men jeg kan ikke mere! og nej det er ikke et fucking selvmords brev!!