Jeg sidder lige nu og ser sandhedens time, og jeg synes det er på tide, at jeg fortæller sandheden til en eller anden... Jeg sidder og tænker på en masse ting, som sker lige p.t. Jeg har den her gode veninde, som har skuffet mig helt vildt igen. Hun havde en bedsteveninde som alle faktisk hadede. Især mig!, og derfor trak jeg mig meget væk fra hende oppe i skolen, også fordi jeg ikke blev talt til, som om jeg bar var usynlig eller et trdje hjul. Så en dag holdt de op med at være bedsteveninder (heroppe skifter man bedsteveninde tit!), og jeg blev rigtig glad. Nu kunne jeg endelig være sammen med hende ordenligt. Og min veninde sagde da også selv, at hun ikke kunne forstå hvorfor hun havde gidet hende den anden. Så nu er der så gået et stykke tid, og nu er de så blevet bedsteveninder igen! Og selvom det ikke lyder som noget specielt, så sårede det mig virkelig. Hun havde siddet og sagt til mig og en masse andre, at hende skulle hun aldrig være bedsteveninder med igen. I dag sagde hun bare, at hun løj dengang.. Og hvis det nu passede hvad fanden er det så for noget at gøre? Og hun har bare gjort det så mange gange føler jeg. Det er pisse irriterende. Men jeg kan ikke bare cutte hende ud af mit liv, for hun er en af dem, som betyder allermest i mit liv, og så ser jeg hende også hver dag i skolen. Og hvis jeg nu bare turde sige det til hende, men jeg er virkelig dårlig til at sige hvordan jeg har det til folk jeg holder af. Det er faktisk kommet så langt ud, at jeg sad med et barberblad, og overvejede om jeg skulle prøve at cutte... Og jeg har altid syntes det var tåbeligt at gøre, men i dag så jeg det på en hel ny måde. Jeg havde muligheden, men turde ikke. Måske er jeg bare bange for at miste min veninde? Jeg hader i hvert fald det her!
Er der nogle der har været i samme eller lignende situation? Og hvad gjorde i?